Valdemar Atterdag
I løbet af 1320’erne og 1330’erne blev den danske konges magt mere og mere overtaget af udenlandske styrker, isæt til det holstenske, fyrster og den svenske konge. De pantsatte store indtægter, der dels finansierede lån til kongens mislykkede politik og dels var dårlig politisk afpresning
Valdemar var den tredje yngste søn af Christoffer 2. og dronning Eufemia fra Pommern. Hans ældste bror Erik, blev valgt til efterfølger, men blev alvorligt såret i et slag mod Gert af Holsten og døde i slutningen af 1331. Den næstældste bror, Otto prøvede forgæves at fordrive panthaverne væk fra Danmark i 1334, hvilket førte til at han blev taget til fange af grev Gert, som først sat ham fri i 1341.
Efter otte år uden konge, overtog Valdemar d. 4 kongemagten i 1340. Det første Valdemar skulle gøre som konge var, at betalte alle grevernes penge tilbage, for først da kunne Danmark igen blive til ét rige. Da han overtog tronen var det næsten kun en fjedredel af det Danmark vi kender i dag.
Han startede med den næsten umulige opgave ved, at kræve højere skatter fra bønderne, men indså hurtigt at magt delvist var den eneste måde.
Da han opdagede, at panthaverne ikke var enige, satte han flid i mellem dem og holdte med de stærkeste. Pesten eller ”Den sorte død” rasede over hele landet og dræbte op imod halvdelen af befolkningen. Da pesten næsten var ovre erklærede han de nu ubeboede stykker jord, som ingen gjorde krav på, tilhørerne kongen. Kirken var også stærk på hans side.
Han startede med den næsten umulige opgave ved, at kræve højere skatter fra bønderne, men indså hurtigt at magt delvist var den eneste måde.
Da han opdagede, at panthaverne ikke var enige, satte han flid i mellem dem og holdte med de stærkeste. Pesten eller ”Den sorte død” rasede over hele landet og dræbte op imod halvdelen af befolkningen. Da pesten næsten var ovre erklærede han de nu ubeboede stykker jord, som ingen gjorde krav på, tilhørerne kongen. Kirken var også stærk på hans side.
Valdemar indkaldte til et stort møde i Kalundborg i 1360, fordi opgaven næsten var løst. Under mødet fik han anerkendelse af herremændene og kirken for at han var konge både over Jylland og øerne. Alle aftaler blev skrevet ned og både kongen, biskopperne og herremændene satte segl nederst på dokumentet for at have deres bekræftelse på deres enighed.
Han giftede sig med Helvig, datter af Erik d. 2 Valdemarsen af Slesvig og Adelheid af Holsten. I ægteskabet med Helvig fik Valdemar flere børn, hvoraf en søn og to døtre nåede at blive voksne. Sønnen Christoffer døde imidlertid allerede i 1363. Døtrene Ingeborg (1347- ca. 1368) og Margrethe (1353-1412) blev gift med hertug Henrik af Mecklenburg og kong Håkon 6 af Norge og Sverige. Begge fik én søn, og det stod klart, at én af dem ville blive valgt som Valdemars Atterdags efterfølger. I det lange løb blev det Margrethe og hendes søn Oluf, der sikrede sig magten over Danmark.
Det er i dag uvist hvordan og hvorfor han fik tilnavnet Atterdag.
Kilder:
