I juni år 1397 var der en kæmpe fest i den svenske by Kalmar. Fra både Norge, Danmark og Sverige strømmede adelsmænd til byen, for nu skulle Erik krones til kongen af de nordiske lande (det samlede Norden). I de sidste uger op til kroningen blev kældrene i Kalmar fyldt til randen med mad til alle gæsterne, og der var rigtig lagt op til fest. Både okser, kalve, svin, høns, ænder og gæs blev slagtet og saltet ned. Til at drikke blev tønder med øl og fade med vin båret ned i kældrene. En masse kokke blev også tilkaldt, og der kom også mange medhjælpere til at slide i det fra morgen til aften for at bage, stege og koge al den dejlige mad. Den 17. juni kom, og nu var det tid til at krone Erik til konge af det samlede Norden. Et optog gik fra slottet til Kalmars kirke. Forrest kom sendebuddene, der ikke kunne stoppe med at blæse i deres horn. Derefter fulgte en masse smukt påklædte adelige stormænd. Endelig kom Kong Erik og Dronning Margrethe ledsaget af ærkebiskopperne fra Norge og Danmark. Da Erik trådte op til alteret, satte alle sig ned, og Erik knælede foran de to ærkebiskopper, da de placerede Nordens krone oven på hovedet af ham.
Festen i Kalmar fortsatte i ugevis, og ingen tænkte på at stoppe. Alting så godt ud. Den unge Kong Erik uddelte ridderslag til mange af sine mænd. For de nye riddere blev der afholdt mange konkurrencer fra jagt til turneringer, hvor det gjaldt om at slå sin modstander i jorden. Sejrherrerne fik store gaver i disse konkurrencer. Men bedst som det hele så, så lyst ud, gik det galt. Da aftalerne om en union mellem de tre lande skulle skrives ned, opstod der uenigheder. Dronning Margrethe var så ivrig efter at få en stærk kongemagt, hvor kongen skulle styre landende ved hjælp fra sine egne mænd, men det ville stormændene i de tre lande ikke gå med til. De kunne godt aftale at der var en fælles konge, men ikke at de skulle afgive noget som helst af deres magt til ham. Indtil Margrethe døde i 1412, herskede hun i hele Norden, da hun kunne holde stormændene i ro. Men da Erik tog over brød helvede ud, og det blev i de næste 100, år en kamp for de danske konger at holde styr på unionen.
Kilder:
Ind i historien, Danmark og verdenen. http://www.bredalsparken.dk/~soren-kretzschmer/danmarks_magtfulde_regenter_-_3.html
