Da Valdemar Atterdag døde i 1375, opstod der et stort problem, da han ikke havde nogen sønner. Der var ingen efterfølger til tronen! Men hans ene datter Margrethe havde en søn ved navn Oluf med sin mand den norske konge. Selvom Oluf dog kun var 5 da kongen døde, og da der ikke var andet at gøre, blev det besluttet at han skulle blive konge indtil han fyldte 18 år, styret af Margrethe. Efter sin 18 års fødselsdag skulle han så blive konge af Danmark, uafhængig af sin mor. Da Oluf var 10 år døde kongen af Norge også, så nu havde Margrethe både magten over Danmark og Norge. Bedst som det hele så lyst ud skete der noget forfærdeligt. Oluf døde tidligt i en alder af 17 år. Man så ingen anden mulighed end at slå de to lande sammen og gøre Margrethe til dronning. Margrethe var nødt til at finde en arvtager for hende selv, og ham fandt hun i Pommern, et land i nordtyskland. Hans navn var Erik, og var barnebarn af hendes søster Ingeborg. I 1389 blev han kronet som konge af Norge, og 7 år senere i 1396 blev han konge af Danmark. Senere samme år blev han til og med den svenske konge, og nu var de tre lande samlet for første gang. Det var stadig Margrethe der styrede, indtil Erik blev 18 år.
