Hanse

Dengang var det meget farligt at rejse til søs. Det var meget almindeligt at der blev stjålet fra en, og sørøvere var der også mange af. Derfor blev det meget normalt, at tyske købmænd sluttede sig sammen i bevæbnede grupper, samlede under navnet ”Hanse”. Men senere fik ordet ”Hanse” en anden betydning. Når Hansekøbmænd fra forskellige nordtyske byer var i andre lande, opsøgte de hinanden og sluttede sig ofte sammen i et fællesskab, kaldt Hansen, der holdt til i en bestemt by i det fremmede land. Så kunne de bedre klare sig, hvis de kom i skænderi med landets befolkning over varer eller priser på varerne de solgte. Efterhånden fik ordet ”Hanse” en tredje betydning, da det blev brugt om et samarbejde mellem nordtyske handelsbyer, der derfor blev kaldt Hansestæder. Ca. i år 1250 mødtes de tyske byer – Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald og Stettin, senere fik de tilslutning af det tidligere Preussen som nu er blevet til Tyskland. Man holdt fælles møder, Hansedage, hvor man talte om byens politik i hensyn til sørøveri og andre problemer på det tidspunkt. Hansestæderne arbejdede sammen om at sælge varer og komme igennem fremmede lande med dem. Hansestæderne lå på kyster rundt omkring i Nordeuropa, og de strakte sig over hele Danmark, Sydsveriges kyster, Nordtyskland, det nordlige Polen, Nordestland og de små øer omkring.